Kursus i ‘Korrosion og biofilm i vandige forsyningssystemer’

Den 7-8. november 2024 afholdes der kursus i ‘Korrosion og biofilm i vandige forsyningssystemer’ på VIA University Collage i Horsens.

Korrosion og nedbrydning af materialer i vandfyldte installationer (fx drikkevand, procesvand og lukkede cirkulerende vandsystemer) medfører fortsat store skader og betydelige omkostninger for de involverede parter og ikke mindst for samfundet. Dertil kommer udfordringer med sygdomsfremkaldende bakterier, biofilmdannelse og driftsstop i form af utilsigtede afbrydelser og nedlukninger af installationerne.

Kurset fokuserer på den nyeste viden inden for området og belyser de vigtigste risikofaktorer forbundet hermed. Derudover gennemgås de vigtigste forhold, man bør være opmærksom på for at reducere risikoen for korrosionsskader og problemer med sygdomsfremkaldende bakterier. Der tages højde for nyeste lovgivning og forventninger til kommende lovændringer inden for området.

Kursets målgruppe: Aktører i forsyningsbranchen så som bl.a. bygherrer, rådgivende ingeniører, VVS’ere, VVS-ingeniører samt personale med ansvar for drift og vedligehold i vand- og forsyningsbranchen.

Undervisere: Anette Alsted Rasmussen,  Torben Lund Skovhus og Finn Bøye Nielsen

Læs mere om kurset og om hvordan du kan deltage her:  Kursus:Korrosion og biofilm i vandfyldte installationer – Teknologisk Videndeling (teknologisk-videndeling.dk)

Udarbejdelse af korrosionsbeskyttelses strategi

Kurser i udarbejdelse af korrosionsbeskyttelses strategi udbydes som skræddersyede kurser, der tager udgangspunkt i en afgrænsning af hvilke typer produkter og miljøer der har interesse. En uforpligtigende dialog om mulighederne kan igangsættes ved at kontakte os på: info@corrosionadvice.dk  eller tlf.: +45 25171791